E-mail: admin@tro.dk
Dato for offentliggørelse
01 Dec 2013 23:27
Forfatter
Sadhu Sundar Singh

"Kærligheden er langmodig, kærligheden er mild; den misunder ikke; kærligheden praler ikke, opblæses ikke, gør intet usømmeligt, søger ikke sit eget, lader sig ikke ophidse, bærer ikke nag, glæder sig ikke over uretten, men glæder sig over sandheden; den tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt". 1.Kor. 13:4-7

Gud er kærlighedens kilde. Tyngdeloven, der virker i den synlige verden, er så at sige kun en genspejling af den åndelige verdens tyngdelov, der er kærlighed, og hvis kilde Gud er. 

Magneten tiltrækker ikke stålet, fordi dette er ædelt metal, men fordi det ejer den evne at kunne tiltrækkes. Den tiltrækker derimod ikke guldet. Guld er et ædelt metal, men det besidder ikke den egenskab at kunne tiltrækkes af en magnet. 

Således drager også Gud syndere til sig, hvor syndefulde de end er, hvis de blot vil angre og lade sig drage af Ham, medens Han ikke drager dem, der er selvretfærdige og ikke vil lade sig påvirke af Hans kærligheds dragende magt. 

Kysset er det ydre tegn på en moders kærlighed til sit barn. Dersom et barn lider af en smitsom sygdom, giver moderen måske afkald på at kysse det, men derfor er hendes kærlighed til det lidende barn ikke mindre, men snarere større, thi nu trænger det så meget mere til hendes omsorg og kærlighed. 

Således kan det vel også udvortes taget se ud til, at Gud opgiver dem, der er faldet som bytte for syndens sygdom. Og dog er Hans kærlighed til dem uendeligt meget større, end en moders kærlighed til sit barn. 

Ligesom alle Guds andre egenskaber er også Hans langmodighed uendelig. Mennesker kommer, ligesom de små kedler, hurtigt i kog over den mindste forurettelse. Således er Gud ikke. Dersom Gud var så hurtigt til vrede, ville verden forlængst have været en hob af ruiner. 

Kommer to mennesker til at elske den samme person, bliver de rivaler og er skinsyge på hinanden. således går det ikke med menneskers kærlighed til Gud. Et menneske, der elsker Gud, bliver ikke skinsyg, dersom andre også elsker Ham. Han bedrøves tværtimod, hvis de ikke også elsker Gud. Grunden til denne forskel mellem et menneskes kærlighed til et andet menneske og dets kærlighed til Gud er, at Guds kærlighed er ubegrænset. Et menneske kan ikke med samme inderlighed elske alle, der elsker Ham, thi hans evne til at elske er begrænset. Men Guds evne til at elske er ubegrænset og derfor tilstrækkelig for alle. 

Kristus vil leve i os, og vort hele liv vil derved komme til at ligne Hans. Når saltet opløses i vandet, er det, som om det forsvinder. Og dog ophører det ikke med at være til. At det stadig er i vandet, kan vi overbevise os om ved at smage derpå. Således vil også Kristus, der tager bolig i os, skønt usynlig, dog give sig til kende for andre ved den kærlighed, Han åbenbarer i os. 

"Thi Guds kærlighed er udgydt i vore hjerter ved Helligånden, som blev os givet". Rom 5,5.

"dagens by 11-sep-26", en ny by at bede for hver dag. I dag har vi valgt:
Holstebro

Holstebro 001.JPGHolstebro ligger i det nordlige Vestjylland og er med sine 34.873 indbyggere den største by i Holstebro Kommune. Byen ligger ved Storå og er en betydelig handelsby med et net af gågader, og med industri inden for fremstilling af fødevarer, jernvarer og maskiner, træ og møbler, tekstiler samt kemisk industri. Byen har et Regionshospital som hører under Region Midtjylland. Den lokale nyhedsavis er Dagbladet Holstebro-Struer. Holstebros gadebillede er præget af en række moderne skulpturer og kunstværker.

Byen er opstået som et vadested over Storåen. Senere er stedet blevet et bro-sted, heraf navnets sidste del. Første led i navnet hidrører sandsynligvis fra betegnelsen for "hult" sted eller "hul" eller sænkning ved åen. Af forskellige stavemåder for bynavnet kan nævnes: Holstatbro (1274), Holstathbroo (1340), Holstebroff (1418), Holstebrow (1638) og Holstebro (1844). De ældste spor af byen stammer fra skår af middelalderlige krukker og kander, der kan dateres til 1100-tallet og som blev fundet ved udgravninger i byens centrum. Holstebro nævnes første gang i et skøde fra 1274, men hvor gamle købstadrettigheder er vides ikke, da det originale privilegiebrev gik tabt i en af de store brande der gennem tiderne har hærget byen. Fra middelalderenfrem til 1800-tallet bestod bebyggelsen af lave, tætliggende huse, mellem hvilke en brand hurtigt kunne brede sig. Således opstod flere store brande, som berøvede byen de fleste gamle bygninger fra denne tid. I 1552 brændte bl.a. rådhuset på Store Torv hvorved købstadsrettighederne og hele byarkivet gik tabt.

Hvis du har hjerte for at bede sammen med os for denne by, står vi flere sammen!
“Men uden tro er det umuligt at behage ham; for den, som kommer til Gud, må tro, at han er til og lønner dem, som søger ham."
Hebr 11,6