E-mail: admin@tro.dk
Dato for offentliggørelse
24 Apr 2013 00:51

Søg og du skal finde!

5Mos 4,29

Men derude skal I søge Herren din Gud; du skal finde ham, hvis du søger ham af hele dit hjerte og af hele din sjæl,

Sl 91,15

Når han råber til mig, vil jeg svare ham. Jeg er med ham i trængslen, jeg befrier ham og giver ham ære.

Sl 145,18

Herren er nær ved alle, der råber til ham, alle der råber til ham i oprigtighed.

Es 55,6

Søg Herren, når han er at finde, kald på ham, når han er nær.

Es 58,2

Mig søger de dag efter dag, de ønsker at kende mine veje; som et folk, der øver retfærdighed og ikke svigter sin Guds bud, spørger de mig om lov og ret, de ønsker at være Gud nær.

Jer 29,13,14

v13 Søger I mig, skal I finde mig. Når I søger mig af hele jeres hjerte,
v14 er jeg at finde, siger Herren. Jeg vender jeres skæbne og samler jer fra alle de folk og fra alle de steder, jeg fordrev jer til, siger Herren; jeg fører jer tilbage til dette sted, som jeg førte jer bort fra.

Am 3,7

Nej, Gud Herren gør ikke noget, førend han har åbenbaret sine planer for sine tjenere, profeterne.

1Krøn 28,9

Og du, min søn Salomo, kend din fars Gud, og tjen ham helhjertet og med glæde, for Herren ransager alle hjerter, og alt, hvad mennesker vil og planlægger, har han indsigt i. Hvis du søger ham, finder du ham, men hvis du svigter ham, forstøder han dig for evigt.

Matt 7,7

Bed, så skal der gives jer; søg, så skal I finde; bank på, så skal der lukkes op for jer.

Matt 10,26

Frygt derfor ikke for dem. For der er intet hemmeligt, som ikke skal åbenbares, og intet skjult, som ikke skal blive kendt.

  Mark 4,22

For der er intet skjult, som ikke skal blive synligt, og intet gemt bort, som ikke skal komme frem i lyset.

Luk 8,17-18

v17 For der er intet skjult, som ikke skal blive synligt, og intet gemt bort, som ikke skal blive kendt og komme frem i lyset.
v18 Se derfor til, hvordan I hører! For den, der har, til ham skal der gives; og den, der ikke har, fra ham skal selv det tages, som han mener at have."

Luk 11,9

Jeg siger jer: Bed, så skal der gives jer; søg, så skal I finde; bank på, så skal der lukkes op for jer.

 Luk 12,2

Der er intet hemmeligt, som ikke skal åbenbares, og intet skjult, som ikke skal blive kendt.

1Joh 3,22

og hvad vi end beder om, får vi af ham, fordi vi holder hans bud og gør det, som behager ham.

 

Apg 17,27; Jak 1,5-6;

"dagens by 28-mar-26", en ny by at bede for hver dag. I dag har vi valgt:
Rønne

Rønnes våben.pngRønne er den største by på Bornholm og hovedbyen i Bornholms Regionskommune. Byen har 13.568 indbyggere og ligger i Rønne Sogn, hvor Sankt Nicolai Kirke er sognekirke. Udenfor Folkekirken er bl.a. Pinsekirken, Baptistkirken og Jehovas Vidner.

Det er muligt at der allerede i Vikingetiden har ligget et fiskerleje ved den naturlige havn. I slutningen af det 13. århundrede blev grundstenen lagt til Skt. Nicolai Kirke: et kapel til ære for de søfarendes helgen Skt. Nicolai. I 1327 fik byen købstadsrettigheder. Det viser, at den var blevet Bornholms vigtigste og største by. Rønne var en vigtig brik i spillet om magten i Østersøen, hvorfor den jævnligt skiftede ejerskab mellem den danske konge, biskopper, tyske fyrster og Hansestæderne. Købmænd fra hansebyen Greifswald havde omkring år 1400 en handelsstation i byen. 1525 blev Bornholm overgivet til lübeckerne som pant, fordi kongen ikke kunne betale, hvad han skyldte. Tyskerne udskrev skatter fra Hammershus og fik alle øens indtægter. Lübeckerne bragte en hel del handel med sig, og perioden var ikke ugunstig for Rønne, der kunne profitere af større markeder. I 1576 kom Bornholm tilbage til Den Danske Krone. Med en generel nedgang i østersøhandelen gik udviklingen i Rønne også noget i stå.

Hvis du har hjerte for at bede sammen med os for denne by, står vi flere sammen!
De kristne, der har den største modenhed, er dem, der er nedbøjet og brudte - med en dyb indre erkendelse af deres egen afhængighed af Gud. Derfor er de største kristne heller ikke dem, der har udrettet mest for Gud, men dem, som har modtaget mest fra ham.
frit efter Jim Cymbala