E-mail: admin@tro.dk
Dato for offentliggørelse
02 Dec 2013 00:02
Forfatter
Simon Griis

Græsset tørres, blomsten visner, men vor Guds ord bliver evindelig.
Esajas 40:8


...så du kan lære at kende, hvor pålidelige de ting er, hvorom du er blevet undervist.
Lukas 1:4

Inden for de sidste 200 år er modstanden mod Bibelen øget kraftigt. Ikke modstand i form af forfølgelse, tortur og henrettelse, men i form af videnskab, kritik og logik. De kraftigste angreb på Bibelen er undertiden blevet rettet af kirkens egne mænd. 

Underfuld som Gud er, har han i samme periode givet sit folk lige så stærke våben. Våben, som ikke har været kendt i århundrederne før, men nu er bragt for dagen. Således har en ny videnskab som arkæologi frembragt utallige beviser for Bibelens troværdighed. 

Alene inden for de sidste 2 århundreder er der fundet mange tidlige Bibelske grundskrifter. Ialt hviler Ny Testamentes bøger idag på ca. 5.000 græske grundskrifter, hvilket gør dem til de absolut bedst dokumenterede skrifter fra oldtiden. 

Nogle af skrifterne er nedfældet så tidligt, at tiden mellem den oprindelige nedskrivning af apostlene og de fundne skrifter praktisk talt ikke eksisterer. Om dette siger en af de mest respekterede videnskabsmand, hvad angår gamle håndskrifter Frederic Kenyon: 

"Tidsintervallet mellem den oprindelige affattelsesdato og de første håndskrifter, vi har til vor rådighed, er så lille, at det praktisk talt ingen rolle spiller. Hermed forsvinder også den sidste rest af tvivl om, at skrifterne i alt væsentligt er videregivet os således som de oprindeligt er affattede. Vi kan nu betragte det som endegyldigt bevist, at de nytestamentlige bøger, som vi har dem, både er autentiske og stort set pålidelige." 

Herunder har jeg lavet et let overskueligt skema over det enorme kildemateriale, som de Ny Testamentlige skrifter hviler på. Læs selv og bliv forundret: 

Papyrus:
98 håndskrevne papyrus-fragmenter
Alle fundet i Ægypten inden for de sidste 150 år
Bevaret i over 1800 år 
P52:  Indeholder Johannes Evangelium 18.31-33+37-38
Dateret til år 125 e.kr. Blot 30 år efter Johannes skrev sit evangelium
Johannes evangeliet menes at være forfattet i Efesus - Og var altså udbredt i Ægypten blot 30 år efter

P66, 75, 98:  Indeholder størstedelen af Lukas, Johannes og Åbenbaringen Dateret til 200 e.kr.

P46:  Paulus breve. Dateret til år 200 e.kr. 

Pergament-manuskripter (uncialer):
Mere end 300 er bevaret - Alle i codex-form (som bøger)
Dateret fra 300 - 1.000 e.kr.

Codex189: Ældst, dateret til 2. eller 3. århundrede
Indeholder nogle vers fra Apostlenes Gerninger 

Codex-Sinaiticus , år 325 e.kr. måske før
Opdaget af Tishendorf 1844 i Katharina-klosteret i Sinai ørken 

Codex-Vaticanus , år 350 e.kr. måske før 

Codex-Alexandrinus , 5. årh. Fundet i nærheden af Alexandria, Ægypten 

Codex D , år 4.-6. årh. Indeholder evangelierne og Ap.G 

Codex-Ephraemi , 5. årh. Overskrevet i det 12. årh. Originale tekst må læses med ultraviolet lys 

Minuskler:
2811 minuskler (antallet varierer lidt) - 50 indeholder hele Ny Testamente Den ældste af de daterede er fra 835 e.kr. - Mere end 2.000 trænger til at blive nærmere studeret 

Leksionarierne:
Mere end 2.200 er bevaret - Brugt til højtlæsning i menighederne Indeholder dele af Ny testamente - De ældste er dateret til det 4. og 5. årh. 

Amuletter:
Græsk tekst skrevet på lertavler, træværk m.v. - Hovedsagelig Fader Vor og lignende 

Versionerne (oversættelser):
Latinsk, syrisk, koptisk og gotisk regnes som direkte oversættelser fra det græske 

Mere end 90 gammellatinske oversættelser - De tidligste fra det 4. årh.
Mere end 10.000 Vulgata manuskripter. 6.-9. årh. Nogle er ældre 
Mere end 350 syriske manuskripter. Nogen er dateret til det 4. og 5. århundrede
Koptiske: Nogle helt tilbage fra 3.-6. årh.
6 gotiske manuskripter. 6. årh.
Mere end 1.300 armenske manuskripter (Den ældste fra 877 e.kr.)
Ca. 60 georgianske (Ældste fra 5.-6. årh.
Flere hundrede ethiopiske manuskripter, 10. til 11. årh.
Flere hundrede slaviske manuskripter 
En del fragtmenter af sprog, som ikke eksisterer i dag. 

Alt i alt mere end 5.000 græske grundskrifter samt mere end 10.000 latinske oversættelser og hundreder af andre direkte oversættelser. Heraf er det ældste vidnesbyrd fra ca. år 125 e.kr. altså blot 30 år efter Johannes skrev sit evangelium.

"dagens by 11-sep-26", en ny by at bede for hver dag. I dag har vi valgt:
Holstebro

Holstebro 001.JPGHolstebro ligger i det nordlige Vestjylland og er med sine 34.873 indbyggere den største by i Holstebro Kommune. Byen ligger ved Storå og er en betydelig handelsby med et net af gågader, og med industri inden for fremstilling af fødevarer, jernvarer og maskiner, træ og møbler, tekstiler samt kemisk industri. Byen har et Regionshospital som hører under Region Midtjylland. Den lokale nyhedsavis er Dagbladet Holstebro-Struer. Holstebros gadebillede er præget af en række moderne skulpturer og kunstværker.

Byen er opstået som et vadested over Storåen. Senere er stedet blevet et bro-sted, heraf navnets sidste del. Første led i navnet hidrører sandsynligvis fra betegnelsen for "hult" sted eller "hul" eller sænkning ved åen. Af forskellige stavemåder for bynavnet kan nævnes: Holstatbro (1274), Holstathbroo (1340), Holstebroff (1418), Holstebrow (1638) og Holstebro (1844). De ældste spor af byen stammer fra skår af middelalderlige krukker og kander, der kan dateres til 1100-tallet og som blev fundet ved udgravninger i byens centrum. Holstebro nævnes første gang i et skøde fra 1274, men hvor gamle købstadrettigheder er vides ikke, da det originale privilegiebrev gik tabt i en af de store brande der gennem tiderne har hærget byen. Fra middelalderenfrem til 1800-tallet bestod bebyggelsen af lave, tætliggende huse, mellem hvilke en brand hurtigt kunne brede sig. Således opstod flere store brande, som berøvede byen de fleste gamle bygninger fra denne tid. I 1552 brændte bl.a. rådhuset på Store Torv hvorved købstadsrettighederne og hele byarkivet gik tabt.

Hvis du har hjerte for at bede sammen med os for denne by, står vi flere sammen!
Det endelige bevis, på hvor meget eller hvor lidt vi tror på bøn, kan aflæses direkte af den tid, vi bruger på bønnen.
E. M. Bounds