E-mail: admin@tro.dk
Dato for offentliggørelse
24 Apr 2013 00:23
Emner
Bibelen

Biblen ER troværdig - Biblen ER Guds ord!

Luk 21,33

Himmel og jord skal forgå, men mine ord skal aldrig forgå.

Sl 119,89

 I evighed, Herre, står dit ord fast i himlen,

Es 40,8

Græsset tørrer ind, blomsterne visner, men vor Guds ord forbliver til evig tid.«

Ordsp 30,5-6

v5 Ethvert ord fra Gud er lutret, han er skjold for dem, der søger tilflugt hos ham.
v6 Føj intet til hans ord, for at han ikke skal irettesætte dig, så du står som løgner.

Matt 4,4

Men han svarede: »Der står skrevet: ›Mennesket skal ikke leve af brød alene, men af hvert ord, der udgår af Guds mund.

Ef 6,17

Grib frelsens hjelm og Åndens sværd, som er Guds ord.

Hebr 4,12

For Guds ord er levende og virksomt og skarpere end noget tveægget sværd; det trænger igennem, så det skiller sjæl fra ånd og marv fra ben og er dommer over hjertets tanker og meninger.

Jer 23,29

Er mit ord ikke som ild? siger Herren, som en hammer, der knuser klippen?

Sl 18,31

Guds vej er fuldkommen, Herrens ord er lutret, han er skjold for alle, der søger tilflugt hos ham.

John 1,1

I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud.

Hebr 5,14

Men den faste føde er for de fuldvoksne, som ved stadig brug har opøvet deres evner, så de kan skelne mellem godt og ondt.

Sl 12,7

Herrens ord er rene, sølv, der er lutret i diglen i jorden, renset syv gange.

 

Sl 19,10-11

v10 Herrens ord er rent, det består til evig tid. Herrens bud er sandhed, de er alle retfærdige.
v11 De er mere kostbare end guld, end det reneste guld i mængde, de er sødere end honning, end flydende honning.

Åb 22,18-19

v18 Jeg vidner for enhver, der hører profetordene i denne bog: Føjer nogen noget til dem, vil Gud tilføje ham de plager, der er skrevet om i denne bog,
v19 og trækker nogen noget fra ordene i denne profetiske bog, vil Gud fratage ham hans del i livets træ og i den hellige by, som der er skrevet om i denne bog.

Sl 111,7-8

v7 Hans gerninger er sandhed og ret, alle hans forordninger er pålidelige,
v8 urokkelige for evigt og altid, fastlagt i sandhed og retskaffenhed.  

Hebr 11,3

I tro fatter vi, at verden blev skabt ved Guds ord, så det, vi ser, ikke er blevet til af noget synligt.

 

 

"dagens by 11-sep-26", en ny by at bede for hver dag. I dag har vi valgt:
Holstebro

Holstebro 001.JPGHolstebro ligger i det nordlige Vestjylland og er med sine 34.873 indbyggere den største by i Holstebro Kommune. Byen ligger ved Storå og er en betydelig handelsby med et net af gågader, og med industri inden for fremstilling af fødevarer, jernvarer og maskiner, træ og møbler, tekstiler samt kemisk industri. Byen har et Regionshospital som hører under Region Midtjylland. Den lokale nyhedsavis er Dagbladet Holstebro-Struer. Holstebros gadebillede er præget af en række moderne skulpturer og kunstværker.

Byen er opstået som et vadested over Storåen. Senere er stedet blevet et bro-sted, heraf navnets sidste del. Første led i navnet hidrører sandsynligvis fra betegnelsen for "hult" sted eller "hul" eller sænkning ved åen. Af forskellige stavemåder for bynavnet kan nævnes: Holstatbro (1274), Holstathbroo (1340), Holstebroff (1418), Holstebrow (1638) og Holstebro (1844). De ældste spor af byen stammer fra skår af middelalderlige krukker og kander, der kan dateres til 1100-tallet og som blev fundet ved udgravninger i byens centrum. Holstebro nævnes første gang i et skøde fra 1274, men hvor gamle købstadrettigheder er vides ikke, da det originale privilegiebrev gik tabt i en af de store brande der gennem tiderne har hærget byen. Fra middelalderenfrem til 1800-tallet bestod bebyggelsen af lave, tætliggende huse, mellem hvilke en brand hurtigt kunne brede sig. Således opstod flere store brande, som berøvede byen de fleste gamle bygninger fra denne tid. I 1552 brændte bl.a. rådhuset på Store Torv hvorved købstadsrettighederne og hele byarkivet gik tabt.

Hvis du har hjerte for at bede sammen med os for denne by, står vi flere sammen!
“Vær ordets gørere, ikke blot dets hørere, ellers bedrager I jer selv. Den, der er ordets hører, men ikke dets gører, ligner en, som betragter sit eget ansigt i et spejl: Han betragter nok sig selv, men går bort og har straks glemt, hvordan han så ud. Men den, der fordyber sig i frihedens fuldkomne lov og bliver ved den og ikke er en glemsom hører, men en gerningens gører, han skal være salig ved det, han gør."
Jakob (Jak 1,22-25)